Caroline Graae Norsker
TT38+Talenttest+personlighedsprofil.jpg

TT38® talent test version 2.0

TT38® talenttesten hjælper dig med at finde ud af, hvad dine naturlige talenter, færdigheder og evner er. Testen er baseret på 38 talenter, der beskriver forskellige aspekter af din personlighed, fx analytisk, kommunikerende, strategisk, startende, relaterende osv. og giver en dybdegående indsigt i dine toptalenter og non-talenter, dine drivkræfter, værdier, styrker, svagheder og udviklingspotentiale.

Testen er udviklet på baggrund af Gallups mere end 50 års forskning i succes og talent og trækker teoretisk på den positive psykologi (Seligman & Csikszentmihalyi) og i særdeleshed styrkepsykologien (Buckingham, Coffman, Vosburgh, Clifton & Harter). Det er en psykometrisk test, hvilket betyder den er videnskabligt designet til at måle dine mentale egenskaber på en objektiv, pålidelig og valid måde.

Med en TT38® Talent Test, kommer du til at arbejde i dybden med din unikke og personlige talentsammensætning, både dine toptalenter og dine non-talenter. Du får blik for, hvilke opgaver, der giver dig energi og gør dig effektiv og hvilke opgaver, der dræner dig for energi og gør dig mindre produktiv. Du får indsigt i og forståelse for dine kognitive evner og mønstre, din indre drivstyrke, din motivationsstyrke, din konfliktstil, din teamstyrke og din stressrisiko. Det er gode kort at have på hånden, når du ønsker at arbejde med din personlig udvikling, med medarbejder- og ledelsesudvikling, arbejdsglæde, karriere og med jobsøgning.

TT38® Talent Test er også et godt værktøj i forbindelse med rekruttering og teamudvikling. Testen giver et fælles sprog for organisationen og teamet og der er mulighed for at tilkøbe et egentlig teammodul, hvor alle faktorer, styrker som svagheder, der bidrager til teamets performance udforskes og sikrer at jeres team har den nødvendige dækning til at få succes og opleve trivsel.

Et TT38® forløb består af en indledende coachingsession, herefter en online test med 220 ipsative parrede og positive udsagn, som sikrer at testen har høj validitet. Efter du har taget testen genereres en rapport og vi mødes til en feedbacksession på 2 timer samt en opfølgende session 3-4 uger efter. Alternativt kan testen indgå som en del af et længere coachingforløb.

I forbindelse med forløbet får du adgang til det interaktive TT38® univers, hvor du kan tilgå den fulde interaktive digitale rapport af din test. Her finder du en komplet oversigt over dine talenter og hvordan de hver især påvirker din adfærd. Du får også adgang til ni grafer, som hver fortæller noget om, hvordan du bedst sættes i scene i en professionel kontekst og som går i dybden med dine drivkræfter og motivation, dit arbjedsfokus, dine konfliktstil, dine teamstyrker, innovationsstyrker og stressrisiko.  

Arbejd professionelt med dine talenter