Mindfulness

Oplever du at tankemylder og bekymringer fylder for meget og at du har svært ved at bryde negative tankemønstre?
Længes du efter at finde mere indre ro i en travl hverdag eller ønsker du at styrke din koncentrationsevne, dit fokus og nærvær?

Så er et træningsforløb i mindfulness måske noget for dig… ? Sammen træner vi din evne til at være mere til stede i nuet, og rumme nuet – også når det er svært. Du opnår indsigt i sindets mønstre og lærer at forstyrre rumination, dvs. grublerier og tankemylder. Forskning viser at mindfulness effektivt mindsker symptomer på angst, depression og stress samt fører til en oplevelse af øget fysisk og psykisk velvære og overskud.

Gennem individuelle sessioner fx i forbindelse med et coachingforløb eller som en samlet pakke i et 8 ugers forløb, lærer du mindfulnessteknikker, der bl.a. hjælper dig til at

  • Finde indre ro i hverdagen

  • Udnytte din mentale kapacitet endnu bedre

  • Finde frem til ubevidste ressourcer og booste din energi

  • Lære dine drivkræfter bedre at kende

  • Reducere tankemylder, bekymringer og svigtende fokus

  • Blive bedre til navigere i en presset hverdag med høje krav til effektivitet og præstation

Du får en intensiv og effektiv indføring i, hvordan du praktiserer mindfulness i din dagligdag.
Jeg underviser dig i principperne i mindfulness, og hvordan du kan implementere metoden i din dagligdag. Vi anvender principperne på din hverdag og dine udfordringer og sammen laver vi enkle mindfulness øvelser, og jeg vejleder dig i, hvordan du kan fortsætte træningen derhjemme.

For at få bedst udbytte skal du etablere en daglig egen praksis, der består af daglig meditation på min. 15 minutter samt dagbogsskrivning med udgangspunkt i enkelte skriftlige refleksionsøvelser. Derudover anbefaler jeg at du køber en yogamåtte samt en meditationspude, til bruge hjemme i din egen mindfulnesstræning.